”Fuldstændig ansvarsløse prioriteringer over hele linjen”

Sådan lød det fra Randers første byrådsmedlem fra Enhedslisten, Frida Valbjørn, da Randers byråd offentliggjorde budgetforhandlingerne for 2019 – 2022. Valbjørn og to andre byrådsmedlemmer var dog ikke med til forhandlingerne, fordi borgmesteren i kommunen udelukkede dem.

Af Marcus Geleff

I Randers Kommune har man efter budgetforhandlingerne besluttet at effektivisere 0,5 procent på flere af de sociale områder, såsom skolerne. Man har valgt at smide penge i veje, mursten og en ny bro, og dette er byrådsmedlem Frida Valbjørn langtfra tilfreds med.

”Vi har et økonomisk efterslæb på de sociale områder, så for at redde Randers’ økonomi må vi gå ind og hjælpe de områder med at komme op og stå igen,” siger Valbjørn

Ifølge Valbjørn kan man ikke spare mere på ældre, skoler og handicapområdet. Hun mener tværtimod at der burde bruges flere penge på kommunens efterslæb. Valbjørn og de to andre byrådsmedlemmer har sammen udarbejdet et budget, som modforslag til borgmesterens. Her har de blandt andet foreslået at sætte kommuneskatten op. Det ville betyde at Randers Kommune ville ligge på top ti over Danmarks højeste kommuneskatter.

En borgerlig budgetplan?

Kritikken mod den socialdemokratisk borgmester i Randers, Torben Hansen, går blandt andet på at budgetplanen er for borgerlig, og at de socialdemokratiske værdier langtfra skinner igennem. Men er budgetplanen helt blottet for sociale værdier?

Det er rigtigt at der skal bruges en del penge på infrastrukturen, altså veje og broer, men finansieringen af dette kommer hovedsageligt fra dækningsafgiften, en særlig skat på erhvervsejendomme, i Randers. Byrådet havde ellers sænket denne afgift for at gøre det nemmere for erhvervsdrivende i kommunen, men ikke længere. Dermed er det hovedsageligt den private sektor, der finansierer den nye infrastruktur.

I budgetplanen finder man også en række andre tiltag, såsom to nye daginstitutioner, ny idrætshal, tilbud for autister, flere ansatte til at tage sig af underretningerne af børn og gratis psykologhjælp til unge. Altså en del tilbud man godt kunne forbinde med en socialdemokratisk politik.

”Jeg kan godt tilslutte mig flere af de tiltag, men det er useriøse små summer penge, der bliver brugt på ellers vigtige tiltag,” siger Frida.

Valbjørn, og de to andre byrådsmedlemmer, har sendt deres forslag til et nyt budget til forvaltningen, og venter nu et svar og håber på et flertal.

Hverken borgmesteren, eller resten af ledelsen i byrådet har ønsket at kommentere sagen.

 

 

Frida Valbjørn forsvarer sin hårde kritik mod Randers byråd og borgmesteren Torben Hansen.

Visuelt kort over pris for børnehaver fordelt i kommuner.

Kommunerne er blevet mere opmærksomme på udsatte børn og unge

I de sidste tre år har man set en markant stigning af underretninger hos børn og unge. En ny lovpakke og mediedækning af større sager har fået fagpersonale, såvel som naboer, til at holde et ekstra vågent øje med børn omkring dem.

Af Marcus Geleff

Det er ikke altid man kan se tydelige tegn på problemer i en familie.

 

Det er ikke noget nyt, at ikke alle børn har det lige godt, men førhen har fokus primært været hos de børn, hvor det var helt tydeligt, at alt ikke var som det skulle være. Nu viser tal fra Danmarks Statistik dog at denne tendens har ændret sig de sidste tre år. Tilbage i 2013 blev en overgrebspakke, der skulle sikre fornyet opmærksomhed på udsatte børn, samt forbedre proceduren for håndtering af sagerne, vedtaget i Folketinget. Denne lovpakke, samt øget mediedækning af overgrebssager, såsom Tønder-sagen, har sat fokus på sagen, og medført den store stigning. Stigningen, der ligger på godt 20 procent på landsplan, har også medført at kommunerne har måtte øge deres indsats på området. Indsatsen varierer fra kommune til kommune, og har oftest noget at gøre med ressourcerne der bliver tildelt.

 

Forskelligt fra kommune til kommune

I Vejle Kommune har stigningen i underretninger ligget på omkring 40 procent, fra 1229 underretninger i 2015 til 1717 i 2017. Torben Elsig-Pedersen fra Radikale Venstre og formand for Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune, ser stigningen som en positiv ændring.

”Det betyder egentlig bare at folk er blevet mere opmærksomme og at der er sket en kulturændring omkring, hvornår man laver en underretning,” siger Elsig-Pedersen.

Kulturændring, forstået som at man ikke længere venter lige så længe med at lave en underretning som førhen. Byrådet i Vejle Kommune har ligeledes også hyret flere til at tage sig af underretningerne, men ikke alle kommuner er lige så godt stillet, rent økonomisk, som Vejle.

De 10 kommuner med højest vækst af underretninger – målt i procent

I Ikast-Brande Kommune har man ikke haft mulighed for at tildele flere penge til Børne- og Familieudvalget. Formanden for udvalget, Simon Vanggaard fra Dansk Folkeparti, har sammen med sit udvalg kæmpet for at kommunens ellers store besparelser ikke skulle ramme børne- og familieområdet.

”Vi har skulle spare 80 millioner i kommunen, men det er besluttet at det ikke bliver i vores udvalg, da det er så vigtigt et område, og hvor vi stadig er under pres,” siger Vangaard.

Fremadrettet gætter begge formænd på at stigningen kommer til at stabilisere sig over de næste par år, og man derefter vil have en bedre ide om hvad der er den bedste fremgangsmåde.

Man må ikke slå

En tidlig søndag morgen i marts, blev en ung kvinde slået ned i Vejle på åben gade. Overfaldet fandt sted efter et længere varigt skænderi mellem kvinden og en 35-årig mand på ”Den Knæhøje Bar” samme nat. De to parter kendte ikke hinanden før byturen, men endte med at bruge meget af deres aften på hinanden, da et skænderi eskalerede til kasten med barstole, skub og til sidst et slag.

af Marcus Geleff

En mand tog  ud i nattelivet, med sin lillebror. Manden kom sent på aftenen op og skændes med en kvinde. Et skænderi der strækkede sig over to timer og endte med, at manden slog kvinden ned på åben gade. Onsdag d. 2 maj, blev den anklagede mand sat foran en dommer. Manden, der erklærede sig delvis skyldig fra start, håbede på, at optakten til selve slaget kunne have en indflydelse på hans dom, da omstændighederne forud for slaget muligvis kunne havde talt for en frikendelse.

Konflikten opstod, da anklagede endte i et skænderi med en ung kvinde. Hverken anklagede eller kvinden husker, hvad der startede skænderiet, men ifølge begge parter, var det den anden der begyndte. Ifølge den anklagede, kastede kvinden blandt andet med barstole, på grund af skænderiet. Midt i kampens hede, tabte manden en drink ud over sig selv, og bevægede sig mod toilettet for at skylle skjorten. Kvinden, der efter sigende skulle havde fulgt efter manden til toilettet, fortsatte skænderiet der. Mandens lillebror, der også befandt sig på baren den nat, blev i sit verbale forsvar af anklagede smidt ud af baren, hvorefter manden frivilligt fulgte efter, men skænderiet stoppede ikke der. Kvinden skulle angiveligt været fulgt efter mændene ud på gaden for at fortsætte. Det ellers verbale slagsmål udviklede en fysisk karakter, da kvinden skubbede manden nogle gange. Den anklagede fortæller, at det var på dette tidspunkt, han begyndte at koge over. Han gav udtryk for, at han ville slå kvinden, hvis ikke hun stoppede med at slå ham. Kvinden blev holdt tilbage og fik tilsyneladende ro på. Den anklagede cirklede rundt om den menneskemængde der havde samlet sig for at overvære skænderiet, og slår derefter kvinden bagfra i hovedet.

Afslutningen på episoden blev fanget på barens overvågningskameraer. På videoen kan man se, at et par minutter efter kvinden er faldet til ro, vælger manden at gå uden om menneskemængden og slå hende bagfra. På videoen kan man se kvinden falde til jorden. Denne video, samt politi- og lægerapport var beviserne i sagen. I retten vidnede kvinden og hendes veninde. Kvinden afviste, at hun skulle havde slået ham, men erkender, at der nok var tale om skub. Hun mente ikke selv, at hun var aggressiv, men nærmere ”sur”.

Manden blev dømt skyldig. I det han slog kvinden brød han loven, men anklagerens afsluttende argument gik nærmere på, at han skulle straffes, på grund af han slog hende et par minutter efter skænderiet tilsyneladende skulle været stoppet. Kvindens provokation og skub blev ikke en afgørende faktor for dommen, da det blev set som en episode og mandens slag, som en anden. Retten i Kolding vil afsige dommen d. 13 maj.

Man skal lære sig selv at give slip

Det tog lang tid før Herdis, åbnede fotoalbummet igen, da det bragte for mange minder frem.

Tusindvis af danskere er ramt af demens og mange ægtefæller ender med at sende deres elskede på plejehjem. Et valg, der sjældent er nemt, og mange kæmper med sorg, skyld og følelsen af at sidde fast, mens verden kører videre.

af Marcus Geleff

Tiden går sin gang, og vi må alle erkende, at vores egen tidsfrist kommer os nærmere. Nogle frygter at blive gamle, mens andre omfavner, de mere stille rammer og den ekstra tid man får, når man ikke længere skal arbejde. Herdis Granat nød denne tid med sin mand, Hugo Granat, da de begge gik på pension efter de var fyldt 60. Deres fire børn var for længst flyttet ud, og Herdis og Hugo brugte de næste 18 år på at se verden og nyde den stilhed og tryghed de havde arbejdet for som folkeskolelærere. I 2011 trak Herdis’ svigerinde hende til siden og rådede hende til at få Hugo undersøgt for demens. Hun havde tidligere erfaringer med sygdommen, og lagde mærke til de tydelige symptomer, som Herdis ikke lagde mærke til dengang. Faktisk var det så utydeligt, at der skulle gå et halvandet år mere, inden de fik ham undersøgt. Svigerinden havde ret, og Hugo blev diagnosticeret med demens. Det var også på dette tidspunkt, at Herdis skulle opleve den første tydelige konsekvens, der følger med sygdommen; De fik besked på at Hugo ikke længere måtte køre bil. Hugo, som havde kørt familiens bil gennem hele deres ægteskab, havde selvfølgelig svært ved at forstå denne beslutning, og det skabte konflikt.

”Jeg måtte smide nøglerne i grøften, tage ham i hånden og gå ned til bussen i stedet,” fortæller Herdis.

Demens forsvinder ikke, og der findes ingen kur. Selvom hastigheden på sygdommen kan variere, er det oftest en langsom proces, der gradvis forværres. Korttidshukommelsen forsvinder, situationsfornemmelsen forvrænges og fundamental viden, som tal og bogstaver, kan blive udfordrende. I sidste ende efterlades, for de pårørende, kun en skal af personen man tidligere kendte så godt. Et sand mareridt for de fleste.

Alle kan få brug for hjælp

I Danmark lever op til 87.000 med demens. En stor andel af disse har en ægtefælle, som oftest efterlades alene tilbage, når opgaven i at tage vare på den diagnosticerede bliver for tung, og man som ægtefælde er tvunget til at placere sin partner på et plejehjem. Det kan i sig selv være en hård kamp, at få personen til at indvillige til at flytte, men det kan hurtigt blive en nødvendighed. For Herdis Granat, stod det klart, da hun en nat vågnede og opdagede Hugo ikke længere befandt sig ved hendes side. Han var gået sin vej og blev fundet på den lokale tankstation af en tilfældig bilist. Herdis var klar over, at hun ikke længere kunne hjælpe Hugo, i den grad hun egentlig gerne ville. Det bliver et fuldtidsarbejde og ikke nok med det, så bliver det også et arbejde der tager på en mentalt.

Således endte Hugo Granat på plejehjem. Der var ikke længere nogen anden mulighed og det var i sidste ende det bedste for både ham og Herdis, men det gjorde det ikke mindre hårdt. Herdis fortæller, at hun græd de første mange gange, på hjemturen efter besøg. Hun følte ikke at hun kunne tillade sig at efterlade ham. Hun følte, at hun skulle være der for ham.

”Jeg gik rundt i det tomme hus og tænkte, hvad gør jeg egentlig her? Jeg burde være ved siden af ham, og holde hans hånd,” siger Herdis.

Livet på den anden side

Men livet går videre, og skyldfølelsen var også noget Herdis måtte gøre op med, hvis hun skulle videre. Hun indså at hun havde gjort alt, hvad hun kunne. Hun kunne ikke dvæle i fortiden eller i den nutid Hugo befinder sig i nu, men det kan være svært at tage det første skridt alene, især hvis man er vant til at tage skridtende som et par. En veninde fortalte hende en gang, at man bliver nød til at give slip, for at man kan bevæge sig fremad. De ord har sat sig fast hos Herdis, og dem trøster hun sig med, når skyldfølelsen vender tilbage. Familie, venner og naboer rakte også deres hænder ud til Herdis, og dette har haft stor indflydelse på Herdis’ liv på den anden side. Hun var først i tvivl om de gamle venner gad at ses med hende, når nu Hugo ikke længere var med hende, men langt de fleste inviterede hende på frokost og kaffe. Nogle af Hugos venner besøger ham tilmed en gang om ugen, og det letter også presset på Herdis. Hun er kommet til den erkendelse at Hugo ikke længere er den mand, som hun en gang delte sit liv med. Selvom han bliver glad, når hun besøger ham, så opfanger han ikke, hvis hun ikke kommer. Om end dette kan forekomme sørgeligt, så giver det Herdis en ro at vide, at han ikke er ulykkelig og utryg i hendes fravær. Hendes mål med Hugo er nu, at sørge for at han har det godt i forhold til omstændighederne. Herdis har i dag fået nogle muligheder, hun ikke havde, da hendes fulde opmærksomhed var nødvendig for at passe sin syge mand. Hun kan nu tage på weekendture for at besøge familie og venner, og planlægger desuden en mindre rejse til efteråret.

 

 

 

 

 

 

Øl-revolutionen er kommet for at blive

Den gennemførte industrielle stil komplimenterer det rå og stilrene, som øllen ræpresenterer

Specialøl har de seneste seks år bredt sig som en steppebrand over Danmark. Hvad der for os herhjemme er et relativt nyt fænomen, har været i gang i godt 20 år på den anden side af Atlanten. Flask er Aarhus’ første specialølforretning, og her ser de stor fremgang i de mere eksklusive øl.

Af Marcus Geleff

Klemt ind mellem en Paradis og cafeen Kaffegal, ligger der en lille ølforretning, Flask. En lille aflang butik, dekoreret kun med hylder, bord i midten og en kasse i enden, der giver en minimalistisk vibe. Hylderne bærer de omtrent 60 forskellige øl fra hele verden. Noget af det første ens syn møder er de farverige etiketter på flaskerne og dåserne, og hvor man er ret sikker på, hvad der gemmer sig bag en Carlsberg Classic, så overvældes man her af de mulige historier og smage, der insinueres af etiketterne. Flask er Aarhus’ første forretning, der sælger eksklusive øl, som de selv kalder det.

Flask åbnede tilbage i 2016, da de opdagede et ellers urørt marked i den aarhusianske kultur. Kenneth Kristensen og hans to venner kom på ideen på baggrund af deres interesse for øl og især specialøl. Ligesom vin, mad, tøj og alt kommercielt så findes der også mange trends og stilarter inden for ølbryggeri. Det havde de tre drenge også i baghovedet, da de startede op.

”Det kommer nok af en erkendelse af, at det kan være en jungle at bevæge sig rundt i, hvis man er en almindelig forbruger,” fortæller Kenneth.

Ølkulturen i Danmark

Det er de færreste, der ville sige, at øl ikke er en del af Danmarks kultur. Carlsbergs indflydelse på øl i Danmark og i hele verden er en fællesværdi, vi ejer sammen. Faktisk elsker vi øl så meget, at den gennemsnitlige dansker drikker omkring 90 liter om året, det vil sige godt en øl om dagen. Meget af den øl har tidligere været af de billige varianter, men det er ved at ændre sig.

”Der er nogle af de øl, vi har, som er rigtigt gode til mad, men vi har også nogle, der bare skal nydes for sig selv. Jeg tror, at alle danskere kender udtrykket en fyraftensøl, og vi har også nogle øl, som er meget lidt komplicerede,” siger Kenneth.

Det kan virke underligt, at Danmarks produktion af nye øl tidligere ikke har været specielt revolutionerende. Tag et land som USA, som startede deres ølrevolution for 15-20 år tilbage, hvorimod den danske først rigtig tog fat for små seks år siden. Men nu står vi i 2018, og de mange øl, både fra ind- og udland, er ved at finde deres plads.

First in businesss 

Flask var de første på markedet, både til at sælge de eksklusive øl, men også til at rådgive potentielle kunder. Nu, to år senere, finder man mindst tre lignende forretninger eller afdelinger i Aarhus, der gør det samme som Flask. Der er sket en udvikling i efterspørgslen på de mere luksuriøse øl.

Kenneth mener, at det bl.a. kommer af den store udvikling i mad og folks opfattelse af hvad ”god mad” er. Det har skabt mulighed for at eksperimentere med mad med drikkelse. Bagsiden er prisen, og den skal man være villig til at betale. De billige øl hos Flask koster omkring 40-50 kroner, hvorimod det ikke er unormalt at gå derfra med en øl til 100 kroner. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at man skal drikke sig fuld i disse øl. Ligesom mange drikker vin til maden, bliver disse specialøl også set i det lys. Man nyder en øl for smagen og ikke nødvendigvis for at blive fuld.

 

Antal tegn: 3442