Monthly Archives: marts 2018

Øl-revolutionen er kommet for at blive

Den gennemførte industrielle stil komplimenterer det rå og stilrene, som øllen ræpresenterer

Specialøl har de seneste seks år bredt sig som en steppebrand over Danmark. Hvad der for os herhjemme er et relativt nyt fænomen, har været i gang i godt 20 år på den anden side af Atlanten. Flask er Aarhus’ første specialølforretning, og her ser de stor fremgang i de mere eksklusive øl.

Af Marcus Geleff

Klemt ind mellem en Paradis og cafeen Kaffegal, ligger der en lille ølforretning, Flask. En lille aflang butik, dekoreret kun med hylder, bord i midten og en kasse i enden, der giver en minimalistisk vibe. Hylderne bærer de omtrent 60 forskellige øl fra hele verden. Noget af det første ens syn møder er de farverige etiketter på flaskerne og dåserne, og hvor man er ret sikker på, hvad der gemmer sig bag en Carlsberg Classic, så overvældes man her af de mulige historier og smage, der insinueres af etiketterne. Flask er Aarhus’ første forretning, der sælger eksklusive øl, som de selv kalder det.

Flask åbnede tilbage i 2016, da de opdagede et ellers urørt marked i den aarhusianske kultur. Kenneth Kristensen og hans to venner kom på ideen på baggrund af deres interesse for øl og især specialøl. Ligesom vin, mad, tøj og alt kommercielt så findes der også mange trends og stilarter inden for ølbryggeri. Det havde de tre drenge også i baghovedet, da de startede op.

”Det kommer nok af en erkendelse af, at det kan være en jungle at bevæge sig rundt i, hvis man er en almindelig forbruger,” fortæller Kenneth.

Ølkulturen i Danmark

Det er de færreste, der ville sige, at øl ikke er en del af Danmarks kultur. Carlsbergs indflydelse på øl i Danmark og i hele verden er en fællesværdi, vi ejer sammen. Faktisk elsker vi øl så meget, at den gennemsnitlige dansker drikker omkring 90 liter om året, det vil sige godt en øl om dagen. Meget af den øl har tidligere været af de billige varianter, men det er ved at ændre sig.

”Der er nogle af de øl, vi har, som er rigtigt gode til mad, men vi har også nogle, der bare skal nydes for sig selv. Jeg tror, at alle danskere kender udtrykket en fyraftensøl, og vi har også nogle øl, som er meget lidt komplicerede,” siger Kenneth.

Det kan virke underligt, at Danmarks produktion af nye øl tidligere ikke har været specielt revolutionerende. Tag et land som USA, som startede deres ølrevolution for 15-20 år tilbage, hvorimod den danske først rigtig tog fat for små seks år siden. Men nu står vi i 2018, og de mange øl, både fra ind- og udland, er ved at finde deres plads.

First in businesss 

Flask var de første på markedet, både til at sælge de eksklusive øl, men også til at rådgive potentielle kunder. Nu, to år senere, finder man mindst tre lignende forretninger eller afdelinger i Aarhus, der gør det samme som Flask. Der er sket en udvikling i efterspørgslen på de mere luksuriøse øl.

Kenneth mener, at det bl.a. kommer af den store udvikling i mad og folks opfattelse af hvad ”god mad” er. Det har skabt mulighed for at eksperimentere med mad med drikkelse. Bagsiden er prisen, og den skal man være villig til at betale. De billige øl hos Flask koster omkring 40-50 kroner, hvorimod det ikke er unormalt at gå derfra med en øl til 100 kroner. Det betyder heller ikke nødvendigvis, at man skal drikke sig fuld i disse øl. Ligesom mange drikker vin til maden, bliver disse specialøl også set i det lys. Man nyder en øl for smagen og ikke nødvendigvis for at blive fuld.

 

Antal tegn: 3442

Når voksne klæder sig ud

Niklas Frandsen fra Aarhus brænder for Cosplay. Han bruger det meste, og til tider også alt, sin fritid på at designe, vælge matrialer og derefter sy kostumer fra top til bund. Det er en tidskrævende hobby, men Niklas lever for det adranalinsus han får, når han står på en scene.