Man må ikke slå

En tidlig søndag morgen i marts, blev en ung kvinde slået ned i Vejle på åben gade. Overfaldet fandt sted efter et længere varigt skænderi mellem kvinden og en 35-årig mand på ”Den Knæhøje Bar” samme nat. De to parter kendte ikke hinanden før byturen, men endte med at bruge meget af deres aften på hinanden, da et skænderi eskalerede til kasten med barstole, skub og til sidst et slag.

af Marcus Geleff

En mand tog  ud i nattelivet, med sin lillebror. Manden kom sent på aftenen op og skændes med en kvinde. Et skænderi der strækkede sig over to timer og endte med, at manden slog kvinden ned på åben gade. Onsdag d. 2 maj, blev den anklagede mand sat foran en dommer. Manden, der erklærede sig delvis skyldig fra start, håbede på, at optakten til selve slaget kunne have en indflydelse på hans dom, da omstændighederne forud for slaget muligvis kunne havde talt for en frikendelse.

Konflikten opstod, da anklagede endte i et skænderi med en ung kvinde. Hverken anklagede eller kvinden husker, hvad der startede skænderiet, men ifølge begge parter, var det den anden der begyndte. Ifølge den anklagede, kastede kvinden blandt andet med barstole, på grund af skænderiet. Midt i kampens hede, tabte manden en drink ud over sig selv, og bevægede sig mod toilettet for at skylle skjorten. Kvinden, der efter sigende skulle havde fulgt efter manden til toilettet, fortsatte skænderiet der. Mandens lillebror, der også befandt sig på baren den nat, blev i sit verbale forsvar af anklagede smidt ud af baren, hvorefter manden frivilligt fulgte efter, men skænderiet stoppede ikke der. Kvinden skulle angiveligt været fulgt efter mændene ud på gaden for at fortsætte. Det ellers verbale slagsmål udviklede en fysisk karakter, da kvinden skubbede manden nogle gange. Den anklagede fortæller, at det var på dette tidspunkt, han begyndte at koge over. Han gav udtryk for, at han ville slå kvinden, hvis ikke hun stoppede med at slå ham. Kvinden blev holdt tilbage og fik tilsyneladende ro på. Den anklagede cirklede rundt om den menneskemængde der havde samlet sig for at overvære skænderiet, og slår derefter kvinden bagfra i hovedet.

Afslutningen på episoden blev fanget på barens overvågningskameraer. På videoen kan man se, at et par minutter efter kvinden er faldet til ro, vælger manden at gå uden om menneskemængden og slå hende bagfra. På videoen kan man se kvinden falde til jorden. Denne video, samt politi- og lægerapport var beviserne i sagen. I retten vidnede kvinden og hendes veninde. Kvinden afviste, at hun skulle havde slået ham, men erkender, at der nok var tale om skub. Hun mente ikke selv, at hun var aggressiv, men nærmere ”sur”.

Manden blev dømt skyldig. I det han slog kvinden brød han loven, men anklagerens afsluttende argument gik nærmere på, at han skulle straffes, på grund af han slog hende et par minutter efter skænderiet tilsyneladende skulle været stoppet. Kvindens provokation og skub blev ikke en afgørende faktor for dommen, da det blev set som en episode og mandens slag, som en anden. Retten i Kolding vil afsige dommen d. 13 maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *