Monthly Archives: september 2018

”Fuldstændig ansvarsløse prioriteringer over hele linjen”

Sådan lød det fra Randers første byrådsmedlem fra Enhedslisten, Frida Valbjørn, da Randers byråd offentliggjorde budgetforhandlingerne for 2019 – 2022. Valbjørn og to andre byrådsmedlemmer var dog ikke med til forhandlingerne, fordi borgmesteren i kommunen udelukkede dem.

Af Marcus Geleff

I Randers Kommune har man efter budgetforhandlingerne besluttet at effektivisere 0,5 procent på flere af de sociale områder, såsom skolerne. Man har valgt at smide penge i veje, mursten og en ny bro, og dette er byrådsmedlem Frida Valbjørn langtfra tilfreds med.

”Vi har et økonomisk efterslæb på de sociale områder, så for at redde Randers’ økonomi må vi gå ind og hjælpe de områder med at komme op og stå igen,” siger Valbjørn

Ifølge Valbjørn kan man ikke spare mere på ældre, skoler og handicapområdet. Hun mener tværtimod at der burde bruges flere penge på kommunens efterslæb. Valbjørn og de to andre byrådsmedlemmer har sammen udarbejdet et budget, som modforslag til borgmesterens. Her har de blandt andet foreslået at sætte kommuneskatten op. Det ville betyde at Randers Kommune ville ligge på top ti over Danmarks højeste kommuneskatter.

En borgerlig budgetplan?

Kritikken mod den socialdemokratisk borgmester i Randers, Torben Hansen, går blandt andet på at budgetplanen er for borgerlig, og at de socialdemokratiske værdier langtfra skinner igennem. Men er budgetplanen helt blottet for sociale værdier?

Det er rigtigt at der skal bruges en del penge på infrastrukturen, altså veje og broer, men finansieringen af dette kommer hovedsageligt fra dækningsafgiften, en særlig skat på erhvervsejendomme, i Randers. Byrådet havde ellers sænket denne afgift for at gøre det nemmere for erhvervsdrivende i kommunen, men ikke længere. Dermed er det hovedsageligt den private sektor, der finansierer den nye infrastruktur.

I budgetplanen finder man også en række andre tiltag, såsom to nye daginstitutioner, ny idrætshal, tilbud for autister, flere ansatte til at tage sig af underretningerne af børn og gratis psykologhjælp til unge. Altså en del tilbud man godt kunne forbinde med en socialdemokratisk politik.

”Jeg kan godt tilslutte mig flere af de tiltag, men det er useriøse små summer penge, der bliver brugt på ellers vigtige tiltag,” siger Frida.

Valbjørn, og de to andre byrådsmedlemmer, har sendt deres forslag til et nyt budget til forvaltningen, og venter nu et svar og håber på et flertal.

Hverken borgmesteren, eller resten af ledelsen i byrådet har ønsket at kommentere sagen.

 

 

Frida Valbjørn forsvarer sin hårde kritik mod Randers byråd og borgmesteren Torben Hansen.

Visuelt kort over pris for børnehaver fordelt i kommuner.

Kommunerne er blevet mere opmærksomme på udsatte børn og unge

I de sidste tre år har man set en markant stigning af underretninger hos børn og unge. En ny lovpakke og mediedækning af større sager har fået fagpersonale, såvel som naboer, til at holde et ekstra vågent øje med børn omkring dem.

Af Marcus Geleff

Det er ikke altid man kan se tydelige tegn på problemer i en familie.

 

Det er ikke noget nyt, at ikke alle børn har det lige godt, men førhen har fokus primært været hos de børn, hvor det var helt tydeligt, at alt ikke var som det skulle være. Nu viser tal fra Danmarks Statistik dog at denne tendens har ændret sig de sidste tre år. Tilbage i 2013 blev en overgrebspakke, der skulle sikre fornyet opmærksomhed på udsatte børn, samt forbedre proceduren for håndtering af sagerne, vedtaget i Folketinget. Denne lovpakke, samt øget mediedækning af overgrebssager, såsom Tønder-sagen, har sat fokus på sagen, og medført den store stigning. Stigningen, der ligger på godt 20 procent på landsplan, har også medført at kommunerne har måtte øge deres indsats på området. Indsatsen varierer fra kommune til kommune, og har oftest noget at gøre med ressourcerne der bliver tildelt.

 

Forskelligt fra kommune til kommune

I Vejle Kommune har stigningen i underretninger ligget på omkring 40 procent, fra 1229 underretninger i 2015 til 1717 i 2017. Torben Elsig-Pedersen fra Radikale Venstre og formand for Børne- og Familieudvalget i Vejle Kommune, ser stigningen som en positiv ændring.

”Det betyder egentlig bare at folk er blevet mere opmærksomme og at der er sket en kulturændring omkring, hvornår man laver en underretning,” siger Elsig-Pedersen.

Kulturændring, forstået som at man ikke længere venter lige så længe med at lave en underretning som førhen. Byrådet i Vejle Kommune har ligeledes også hyret flere til at tage sig af underretningerne, men ikke alle kommuner er lige så godt stillet, rent økonomisk, som Vejle.

De 10 kommuner med højest vækst af underretninger – målt i procent

I Ikast-Brande Kommune har man ikke haft mulighed for at tildele flere penge til Børne- og Familieudvalget. Formanden for udvalget, Simon Vanggaard fra Dansk Folkeparti, har sammen med sit udvalg kæmpet for at kommunens ellers store besparelser ikke skulle ramme børne- og familieområdet.

”Vi har skulle spare 80 millioner i kommunen, men det er besluttet at det ikke bliver i vores udvalg, da det er så vigtigt et område, og hvor vi stadig er under pres,” siger Vangaard.

Fremadrettet gætter begge formænd på at stigningen kommer til at stabilisere sig over de næste par år, og man derefter vil have en bedre ide om hvad der er den bedste fremgangsmåde.